Der er vist en udpræget idé om at gårsdagens gerningsmand er ond eller gal. Det er jeg bange for at han ikke er. Jeg frygter at han snarere har haft et stærkt ønske om at polarisere det norske samfund og at der er en reel risiko for at det vil lykkes for ham.
Ja, det er afstumpet at slå folk ihjel, men det gør det ikke til galskab, hvis der er proportioner i det – og den slags vurderer vi hver især. Jeg finder det rablende vanvittigt at slå over 80 mennesker ihjel, men hvis man skal sætte en numerisk grænse, er der alene arbitrære valg – og hvis det kan forsvares at slå én ihjel, hvorfor så ikke to (eller 80)? Så ja, det er en gal mands værk, men man kan godt anskue det som en eller anden form for rationelt. Og som sådan er vi nødt til at gøre tankeeksperimentet: Hvad nu hvis han faktisk har overvejet det?