Hemmelig afstemning?

En mere om sådan noget med valg: Grundloven fortæller i §31, stk. 1 at “Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg”. Dette med hemmelige valg konkretiseres så i valgloven. §45 fortæller at “Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer” – og §48 har mere: “Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede” og “Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt”. Dette tager jo på ingen måde højde for moderne medier – hvad nu hvis vælgeren tager billede af sin stemmeseddel og deler dette billede på Facebook eller andre steder? Kan der ad denne vej udøves valgpres? Og gør det egentlig noget?

“Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed”

siger Grundlovens §31, stk. 3. Dette er i valgloven så blevet til at “Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for hver landsdel og hver storkreds beregnes som summen af landsdelens, henholdsvis storkredsens: 1) folketal, 2) vælgertal ved sidste folketingsvalg og 3) areal i kvadratkilometer multipliceret med 20” – men hov! Der tager vi jo ikke hensyn til befolkningstæthed, men til areal… det er muligt at der i Grundlovens forarbejder står noget om at “befolkningstæthed” skal forstås som “fravær af tæthed”, men ellers kunne man jo lige så godt tolke det som at folk, der bor tæt på hinanden, skal have mere indflydelse end folk, der ikke indgår i fællesskabet. Men det kommer jo nok ikke til at ske..

Er du tegner?

Den dansksprogede Wikipedia har artikler om en mængde tegnere fra Danmark, men det er de færreste af disse artikler, som har en illustration.
Man kunne illustrere artiklerne med et foto, men når vi nu taler om tegnere, er det oplagteste da at vise deres tegninger. Hvis du er Rune T. Kidde, Peter Madsen, Søren Jessen, Freddy Milton, Henrik Rehr, Teddy Kristiansen, Ole Comoll Christensen, Anders Morgenthaler, Sussi Bech, Peder Bundgaard, Kurt Westergaard, Jens Julius Hansen, Ib Spang Olsen, Dorte Karrebæk, Ivar Gjørup, Flemming Quist Møller, Kurt Ard, Anders Worm, Roald Als, Allan Haverholm, Erik Werner, Lars Munck, Egon Clausen, Rasmus Bregnhøi, Cato Thau-Jensen, Hanne Kvist, Jon Ranheimsæter, Lilian Brøgger, Anni Lippert, Albert Bertelsen, Peter Brandes, Jesper Deleuran, Peter Nielsen, Jan Solheim, Sara Koppel, Jakob Martin Strid, Rasmus Julius, Jørgen Klubien, Erik Hjorth Nielsen, Anne-Marie Steen Petersen, Harvey Macaulay, Per Marquard Otzen, Morten Ingemann, Frank Madsen, Peter Heydenreich, Jørgen Kraglund eller Ian Ibæk Møller, og har lyst til at Wikipedia-artiklen om dig viser din tegnestil, så sig til.

Teknisk note: Listen har jeg frembragt med Magnus Manskes CatScan V2.0β, som jeg har bedt om at finde levende tegnere fra Danmark på den dansksprogede Wikipedia.

Om ondskab

Der er vist en udpræget idé om at gårsdagens gerningsmand er ond eller gal. Det er jeg bange for at han ikke er. Jeg frygter at han snarere har haft et stærkt ønske om at polarisere det norske samfund og at der er en reel risiko for at det vil lykkes for ham.
Ja, det er afstumpet at slå folk ihjel, men det gør det ikke til galskab, hvis der er proportioner i det – og den slags vurderer vi hver især. Jeg finder det rablende vanvittigt at slå over 80 mennesker ihjel, men hvis man skal sætte en numerisk grænse, er der alene arbitrære valg – og hvis det kan forsvares at slå én ihjel, hvorfor så ikke to (eller 80)? Så ja, det er en gal mands værk, men man kan godt anskue det som en eller anden form for rationelt. Og som sådan er vi nødt til at gøre tankeeksperimentet: Hvad nu hvis han faktisk har overvejet det?