Dette var mit manus til et arrangement i Copenhagen Skeptics in the Pub:
Alle bruger Wikipedia, og alle kan redigere, så hvordan undgår projektet at blive fyldt med skrammel? Hvem sidder i redaktionen og hvilke værktøjer bruger de? Og hvilke muligheder har jeg som læser for at vide om man binder mig noget på ærmet?
Baggrund
Wikipedia er en encyklopædi, som produceres ved hjælp af en åben wiki. Det udsagn kan vi gå i dybden med, men lad os tage emnet ved hornene først:
Ja, generelt er Wikipedia lige så meget til at stole på som alle mulige andre sekundærkilder med ukendte forfattere. Og sådan skal det også være. Indholdet kan være det pureste vrøvl, men som læser kan man på forskellige måder undersøge troværdigheden, og det er i høj grad de samme, vi som redaktører bruger.
Troværdighed
Vi kan dele troværdighedsspørgsmålet op i to vinkler, der supplerer hinanden.
Den ene er velkendt og gennemtæsket og gammeldags. Den handler om kilder og kildeangivelser. Wikipedia er ikke primærkilde, og skal ikke være det, og derfor må vi jo læne os op ad hvad der er publiceret andetsteds. Det kan vi så være bedre eller dårligere til, og i forskellige artikler vil det være mere eller mindre vigtigt.
Den anden vinkel er “wisdom of the crowd”-vinklen, hvor vi baserer os på at der er mange, der læser med og kan korrigere fejl. Her er det af betydning at artikler om vigtige emner ses af mange mennesker og at disse mennesker let kan rette de fejl, der måtte være.
Koblingen mellem vigtige emner og mange mennesker lægger naturligvis op til en cirkelslutning: Når der er mange, der læser det, er det vel vigtigt. Og det er den direkte vej til googlekratiet, som vel næppe er hvad vi vil have. På den anden side giver Google os et indblik i hvad læserne interesserer sig for.
Om det så er let at rette fejl – tja. På den ene side er det jo let nok til at vi har 184.000 artikler på dansk og 4,4 millioner artikler på engelsk. På den anden side er det åbenlyst at der er potentielle bidragydere, som standses af tekniske eller sociale barrierer.
Konkret
Historikken i den enkelte artikel gemmes jo, så man kan finde enhver tidligere version frem og sammenligne, og hvis den nye version er dårligere end en gammel, kan man ændre tilbage. Og man kan i historikken se om der har været uenighed om indholdet.
En anden ting, man kan gribe fat i, er diskussionssiden, hvor man kan se om andre har haft kommentarer til indholdet, og hvor man selv kan kommentere.
Man kan også i historikken se hvem der har bidraget, og der er naturligvis folk med større eller mindre troværdighed på forskellige områder. Det er naturligvis lidt sværere at vurdere, men efter et stykke tid får man en fornemmelse af hvilke bidragydere, der ved noget om hvad.
“Wikipedia er en encyklopædi, som produceres ved hjælp af en åben wiki.”
Tilbage til “Wikipedia er en encyklopædi, som produceres ved hjælp af en åben wiki.”
Det kan vi pinde ud – og lad os tage delene i omvendt rækkefølge:
“Wiki” – vi benytter en wiki-software, som gør at vi kan genfinde enhver version af enhver artikel. Det giver os mulighed for altid at sammenstille to versioner og vælge den bedste. Det giver os også mulighed for at kreditere hver eneste bidragyder.
“En åben wiki” – som udgangspunkt er alle velkomne; vi har ingen forhåndsgodkendelse af bidragyderne, og alle bidrag er synlige med det samme.
Og så er der produktions-vinklen: Der er ikke nogen deadline – eller også er deadline lige nu! I alt fald er alle bidrag frit tilgængelige for andres kritik og redigering, det øjeblik, man har trykket på ‘Gem’. Det er en detalje, som kan være lidt svær for nogle.
“En encyklopædi” – vi taler om en tekstmasse i en bestemt genre, og det sætter naturligvis nogle rammer for hvad vi skriver om og hvordan vi skriver om det. Disse rammer kan naturligvis justeres og skal også tilpasses til de forhold, som er anderledes for os end for Diderot.
Redaktionen
Og hvem sidder så i redaktionen? Det gør I. Og jeg. Og en masse andre. Nogle bidragydere ser vi hver dag, andre mere sjældent, men vi har hver måned over 200 skribenter med fem eller flere redigeringer. Hvad de meget aktive (over 100 redigeringer pr måned) angår, er vi derimod nok lidt pressede: I november var der kun 29 af disse – og så lavt et tal har vi ikke set siden 2006.
Vore værktøjer er netop dem, jeg har nævnt før – og her især siden med seneste ændringer, som vi er nogle stykker, der har som fast base.
Og skjulte værktøjer: Her vil jeg kun nævne et, nemlig patruljeringen, som gør at alle redigeringer bliver gennemset. Er det en træls opgave? Ja, nogle gange.
Links
https://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer
https://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Vejledning_for_administratorer
Statistikker
http://stats.grok.se/da/latest90/Leonhard_Euler
http://tools.wmflabs.org/wikitrends/danish-uptrends-this-week.html
http://tools.wmflabs.org/wikitrends/2013.html#danish
http://stats.wikimedia.org/EN/Sitemap.htm
http://stats.wikimedia.org/EN/SummaryDA.htm