2010 juli

Gør noget for Wikipedia, II (indtal en artikel)

Hvis man arbejder med lyd (og det er der jo en del, der gør), kan man indtale en Wikipedia-artikel – se WP:IA. Det er en fordel, hvis man vælger en artikel, som er nået et stykke af vejen i Wikipedias kvalitetsmærkningsproces, og som ikke er midt i en større omskrivning.

Man kan naturligvis ikke vide om nogen går i gang med at redigere artiklen, netop som man sætter munden til mikrofonen, men man kan kigge i artikelhistorikken og se om der har været aktivitet for nylig.

Hvad kvalitetsmærkningen angår, så er der lige nu 17 fremragende artikler, 93 gode og 238 lovende artikler – og hver uge er der en ny, som bliver ugens artikel (UA-processen er ikke p.t. koblet til den anden proces).

Indtalte artikler er naturligvis underlagt samme rettigheder som det materiale, de baserer sig på, altså typisk CC-BY-SA.

By Ole on 25. juli 2010 | Ikke kategoriseret, wikipedia | 1 comment
Tags:

Undersiden af dyret

Kender du det?
Image posted by MobyPicture.com
- Posted using MobyPicture.com

By Ole on 15. juli 2010 | Ikke kategoriseret | A comment?

Billedyr

En bille, indfanget i Nørrebroparken. Kender du den?
Image posted by MobyPicture.com
- Posted using MobyPicture.com

Gør noget for Wikipedia, I

Hvis du vil gøre noget for Wikipedia, kan du for eksempel tage et godt billede og lægge det op på Wikimedia Commons. Billeder derfra kan benyttes på alle sprogudgaver af Wikipedia, Wiktionary, Wikisource, Wikibooks og så videre. Du vælger naturligvis selv, hvad du vil tage billeder af, men på findvej.dk kan du se, hvilke danske Wikipedia-artikler, der har geografiske koordinater, men mangler billeder – i alt fald, hvis de er tagget fornuftigt.

Du skal naturligvis være opmærksom på ophavsretten – selv om det kan være fuldt lovligt at tage et billede, kan det godt være problematisk at dele det med andre…

By Ole on 13. juli 2010 | wikipedia | 1 comment
Tags:,

Hvad kan du gøre for Wikipedia?

Wikipedia er en encyklopædi, men man kan sagtens være med-encyklopædist uden at skrive en masse artikler. Man kan for eksempel:

  1. rette stavefejl
  2. tage et godt billede
  3. give penge
  4. indtale en artikel
  5. invitere wikipedianere på studiebesøg
  6. udlåne udstyr
  7. deltage i diverse arrangementer

Mere om hver af disse muligheder senere..