“Parlamentariske” Wikipedia-redigeringer

Jeg blev her forleden opmærksom på en svensk Twitter-konto, der automatisk tweeter, hver gang en uindlogget bruger redigerer den svensksprogede Wikipedia fra en IP-adresse tilhørende Riksdagen (den har så ikke tweetet endnu, men der er vel sommerferie).

Hvordan kan man så det? Jo, det er offentligt tilgængeligt, hvilke IP-adresser, der tilhører hvilke organisationer (internetudbydere, større virksomheder osv), og samtidig er alle redigeringer på Wikipedia også offentligt tilgængelige (og hvis man ikke er logget ind, registreres ens redigeringer under den IP-adresse, man kommer fra) – og så er det jo bare at koble disse to. Det gjorde Virgil Griffiths WikiScanner i sin tid, og det gør Peter Brodersens danske WikiScanner endnu. Det nye her er så at koble det med Twitter, så oplysningen kommer ud med det samme (eller i alt fald næsten med det samme).

Det virkede jo ikke så uoverskueligt, så derfor lavede jeg en dansk version – og den er vist blevet taget vel imod. :-)

Der er i skrivende stund seks syv otte af disse WikiEdit-twitter-konti (som jeg samler i en Twitter-liste):

Naturligvis er medarbejdere, gæster, parlamentarikere og andre med adgang til parlamenternes internetadgang ikke så forskellige fra andre – de har også emner, de kan skrive neutralt om, men den forøgede opmærksomhed gør forhåbentlig at vi kan undgå de allerværste partsindlæg og mudderkastninger.

 

[UPDATE 11.7.14 18:36: Nu også en norsk bot]

[UPDATE 12.7.14 7:26: Nu også en chilensk bot. Follower-antal opdateret]
 

 

Wikipedia i radioen

Jeg har netop været i radioen og tale med Torben Sangild. For ikke at røbe for meget, vil jeg bare henvise til en PDF, der på side 7 omtaler Torbens program. Jeg er med i udsendelsen 2. august, så jeg er naturligvis spændt på om de artikler, vi har talt om, til den tid er ændret – og tilsvarende naturligvis om de udsendelser, der kommer før min.

Retskrivning

Jeg er generelt forholdsvis tolerant over for stavefejl (og særdeles rummelig over for Sprognævnets stave-eksperimenter), men der er et par stykker, der får mig til at reagere. “The” har aldrig været korrekt og “linie” og “tredie” kræver at skribenten også udtaler det sådan (det vil jeg så betragte som en ret affekteret udtale (og vil ofte i sig selv diskvalificere skribenten/taleren)). Jeg tror at jeg her udviser tydelig konvertit-adfærd, for da jeg lærte at læse, var “dejg” og “fejg” også god stavning. Nej, ikke i skolen, men i de Anders And-blade, jeg læste hos min mormor – det var min morbrors gamle blade, og A.A. & Co. var nok lidt konservativt med hensyn til stavning.

Den der pause..

Nu holder jeg jo pause fra Facebook og Twitter, men dels er det ikke helt lykkedes mig at slå notifikationer fra, dels er jeg lidt nysgerrig, og endelig er de to steder jo der, hvor jeg holder rede på store dele af mit netværk, så jeg åbner dem taktisk en gang eller to om dagen alligevel – men jeg skriver ikke noget og lukker dem hurtigt igen. Rygrad som en våd avis? Åbenbart.

Gamle indlæg

Denne blog har været gennem adskillige CMS’er og domæner. Jeg begyndte i efteråret 2000 med en Blogger-blog og eksperimenterede med om sproget skulle være engelsk eller dansk, og på et tidspunkt havde jeg endda en blog på hvert sprog. På et tidspunkt flyttede jeg bloggen til palnatoke.net, men det domæne glemte jeg på et tidspunkt at forny, hvad der fik en domænehaj til at købe det. Jeg skiftede så til palnatoke.org, hvor jeg har været siden.

I konverteringerne mellem forskellige CMS’er er der sket et par fejl: en del gamle blogposts har mistet deres links (og før Facebook og Twitter var der jo en del blogposts, der netop bare bestod af et sjovt/interessant link), og de første mange måneders arkiv rummer kun månedens første blogposts (jeg kan se de andre i databasen, men de vises ikke). Disse fejl er irriterende, men det vides ikke hvornår jeg gør noget ved dem.

Pause

Jeg holder pause fra to af de dominerende sociale medier i øjeblikket. Ingen Facebook og ingen Twitter.

Send mig en mail eller sms, hvis du vil have fat i mig. Læg evt. en kommentar.

Fucked x5. Og et ja.

Jeg tweetede:

Gør lige status:

Økonomi: Fucked.

Job: Fucked.

Bolig: Fucked.

Familie: Fucked.

Kærlighed: Fucked.

Optimist? Ja.

Og det kan jo virke som en voldsom omgang. Det er det også, men flere af punkterne hænger sammen, og samtidigheden er i høj grad en konsekvens af at ting har fået lov til at spidse til.

Økonomi: Fucked.

Lad det være sagt klart: Man kan godt leve af kontanthjælp, hvis man er ansvarlig og kedelig, ikke får uforudsete udgifter og ikke vil have noget socialt liv. Kedelig er jeg, men de andre punkter? Forget about it. Der er regninger, som ikke bliver betalt til tiden og medlemskaber og abonnementer, som ryger i restance.

Job: Fucked.

Jeg har gået arbejdsløs siden 1-1-2013, og haft et par aktiveringsforløb, som bekræftede mig i at “anden aktør” og diverse kurser for ledige ikke handler om at finde jobs til de ledige, men om at holde aktøren og kursusfirmaerne selv i arbejde. Snart halvandet år uden faglig sparring og opkvalificering slider. Heldigvis er “mit” hjørne af it så der, hvor det handler mere om at snakke med folk og forstå systemer end om reel programmering, så det er “kun” den tekniske side, jeg ser smuldre. At jeg kan supplere med arbejde med frivillige og med åbenhed, hjælper også – i forhold til visse jobs.

Bolig: Fucked.

I en kontanthjælpsøkonomi, hvor jeg skal bo i rimelig afstand af yngstebarnets skole (som er i Brøndby), er det begrænset hvor mange kvadratmeter, man kan betale for. Derfor bor jeg på et værelse. Det er ikke optimalt, men indtil yngstebarnet kommer i omegnen af puberteten kan det nogenlunde fungere sådan.

Familie: Fucked.

Jeg har tre døtre, og dem og deres mor har jeg svigtet, både mens vi boede sammen, og nu hvor vi er gået fra hinanden. Jeg har ikke været den far og kæreste, jeg skulle, og har uden tvivl gjort deres liv mere besværligt end de fortjener.

Kærlighed: Fucked.

Der er en række kvinder, jeg uden nogle forbehold i dag ville kunne sige til, at jeg elskede dem.

Mine børns mor er én –  hun ville med stor rimelighed replicere at jeg havde en underlig måde at vise det; sådan kan det gå på tyve år.

En anden stiller skarpt de mest uskyldige spørgsmål. Hun er sanddru og det er nok mere end jeg ville kunne rumme, men det presser mig på den gode måde.

En tredje er (indtil videre) et kortvarigt bekendtskab; jeg mødte hende, så hende i øjnene og kunne ikke slippe smerten. At jeg heller ikke kan lindre den, udfordrer i voldsom grad min trang til at finde min shining armour frem.

Den fjerde har jeg arbejdet tæt sammen med på et projekt, som er ved sin afslutning. Projektet er gået som det skulle, men jeg er nok lettere panisk ved ikke at skulle have daglige opkald, ikke at høre hendes latter og ikke at prøve at tolke om et “:-)” betyder andet end blot “:-)”. Damn.

Optimist? Ja.

Jeg er på mange måder tilhænger af radikal åbenhed – ja, det gør mig sårbar og skrøbelig, men det gør også at jeg ved hvor jeg står. Og jeg kan ikke lade være med at tro at det gør svære samtaler bedre. Det er naturligvis også en strategi, som skal planlægges og styres for ikke at sande til i detaljer, småting og emner, der ikke er på dagsordenen.

 

Og alt dette tilsammen er så her, hvor jeg står.