2009 januar

Kære læser…

Jeg får ikke skrevet mere om Pezinok i dag – og heller ikke i morgen, så i stedet kan jeg jo spørge læseren: Er der noget, du særligt brænder efter at vide – enten om Wikipedia (som jo er månedens tema) eller andet?

By Ole on 29. januar 2009 | open thread | 1 comment
Tags:,

[[Pezinok]], 4

Artiklen fik i går halvdelen af det slovakiske indhold med, så det må være passende at tage resten i dag i morgen. Først vil jeg dog tage afsnittet om bydelene fra tysk, da det er bedre end det slovakiske afsnit. Sådan.

By Ole on 28. januar 2009 | wikipedia | A comment?
Tags:,

[[Pezinok]], 3

Vi fortsætter med Pezinok: På slovakisk er der både demografi, sport og historie. Det må kunne oversættes og sættes ind – nå ja, der skal nok også tilpasses lidt. Nu kom en del af det slovakiske ind – så må resten følge.

By Ole on 27. januar 2009 | wikipedia | A comment?
Tags:,

[[Pezinok]], 2

Hvis vi fortsætter, hvor vi slap i går, kan vi nu kigge på artiklen på andre sprog, f.eks. svensk, hvor der er en enkelt oplysning, som mangler på dansk, nemlig at byen ligger i De Små Karpater. Nu er også den oplysning tilføjet.

By Ole on 26. januar 2009 | wikipedia | A comment?
Tags:,

[[Pezinok]]

Lad os i dag være lidt mere pædagogiske og tage fat i artiklen om den slovakiske by Pezinok. Artiklen er en stub, og hvis man ser på den tilsvarende artikel på andre sprog, er det vist kun den bretonske og den rumænske version, der er kortere. Altså må man kunne hente noget fra de andre versioner – hvis altså man kan læse dem. Det kan man heldigvis få hjælp til: Google Translate. I første omgang fik artiklen en infoboks, så nu ser den sådan her ud. Så kan den få mere tekst senere.

[[7. etape af Tour de France 2008]]

Vi har her en ikke-artikel. Den opsummerer resultaterne, men har intet om, hvad der egentlig skete på etapen. En del af forløbet kan aflæses af sprint- og bjergvindere, men det ville nu være fikst, hvis der var tekst. I grunden kunne en sådan tabelsamling med fordel samles sammen med de andre etape-artikler. Der er et par af dem, der faktisk har tekst i, men det må kunne indflettes i Tour-artiklen.

[[Thüringer Wald]]

En udmærket lille artikel, der kunne blive lidt længere med tekst fra engelsk eller svensk, og gerne måtte få en koordinatskabelon på. Men alt i alt er den ok.

By Ole on 23. januar 2009 | wikipedia | A comment?
Tags:,

[[Fængselslærerforeningen]]

Artiklen kan godt bruge nogle links – og så irriterer det mig, at det først i tredje sætning beskrives, hvad det er for en forening.

[[Max og Mule]]

Artiklen er kort og mangler en mængde vital statistics – hvor mange afsnit, hvornår, hvad hedder personerne på originalsproget… Men ellers er den ok.

By Ole on 21. januar 2009 | wikipedia | A comment?
Tags:,

[[Langt fra Las Vegas]]

Artiklen har en halvkort indledning og en lang liste med links til de enkelte afsnit, efterfulgt af en liste over medvirkende. Og det er jo som sådan fint nok – bortset fra at der jo næppe er ret meget at skrive om hvert enkelt afsnit. Det kunne også være rart med noget tekst om seriens modtagelse, for den var vist ret populær, og det står der jo ikke noget om. Billedmæssigt er der nok ikke noget at gøre, for det er tvivlsomt om der er billeder, som er tilstrækkeligt frie.

By Ole on 20. januar 2009 | wikipedia | A comment?
Tags:,