demokrati

Efter folkeafstemningen, hvor det, der lignede et ikke-ja, blev til et ja, fordi stemmeprocenten gik op, var der røster fremme om at exit polls var skyld i resultatet. Spørgsmålet er så om det egentlig er et problem. Jeg synes både og:

• Det er et problem, at vi ikke kan regne med at stemmen afspejler vælgerens synspunkt – den kan afspejle vælgerens synspunkt modificeret af valgtaktik. Dette problem ser vi også i forbindelse med spærregrænser, hvor en meningsmåling, der placerer partier under 2% til folketingsvalg, bliver selvopfyldende profetier, fordi vælgerne hellere vil stemme på det næstbedste end på nogen, der ikke kommer ind – selv om favoritten var kommet ind, hvis ikke vælgeren havde troet at deres stemme var ligegyldig.
• Modsat er en exit poll jo bare en aggregering af en række menneskers frivillige ytringer, og den slags må man jo ikke være imod.

I den konkrete situation var det i øvrigt ikke hvad folk havde stemt, men om folk havde stemt, der var afgørende, for ja-flertallet var på ingen måde usikkert. Det interessante var altså egentlig ikke exit polls, men den løbende offentliggørelse af stemmeprocenten. Dén er ved alle andre valg og afstemninger mest af alt et kuriosum uden betydning, men i dette tilfælde, hvor det på forhånd stod klart, at den jo faktisk var vigtig, skulle man måske fra embedsværkets side have afveget fra den gængse procedure, og have vurderet om der egentlig er nogen nyttevirkning ved at opgøre og offentliggøre den løbende stemmeprocent.

Når der på næste søndag er tronfølgefolkeafstemning, har jeg som vælger fire muligheder:

1. Jeg kan stemme ja
2. Jeg kan stemme nej
3. Jeg kan stemme blankt eller ugyldigt
4. Jeg kan undlade at stemme

Disse fire muligheder fører imidlertid efter optællingen kun til to resultater:

• Flertal af stemmerne og mindst 40% af de stemmeberettigede for “ja” – så er tronfølgeloven vedtaget
• Alle andre situationer – så er den forkastet

Derfor er det afstemningsmæssigt ligegyldigt, hvilken af valgmulighederne 2, 3 eller 4, jeg benytter mig af. Forskellen ligger alene i signalværdien – og den er der ingen egentlige regler for. Lad mig dog røbe at jeg agter at benytte mig af mulighed 4 – jeg dukker op i stemmelokalet uden mit tronfølgevalgkort (EDIT: med med mit europaparlamentsvalgkort!), da jeg derved dels får markeret overfor “systemet”, at jeg ikke synes at det kan være bekendt at spilde min tid med den slags pseudoafstemninger, dels får gjort mit synspunkt synligt overfor de andre vælgere uden at overtræde reglerne om propaganda på valgstedet.