Vi så Lille Nørd (tåbelige DR – linket går til Store Nørd), og så kom jeg til at tænke på at jeg da lige ville se om der var en Facebook-gruppe, man kunne melde sig ind i. Det var der sådan set ikke – der var otte!
Der var ingen af dem, der var for fans af LIlle Nørd som sådan – de var hver især for fans af et af værtsparrene:
Jeppe og Marie: lille nørd også for store nørder (84 medlemmer), Vi kræver Jeppe & Marie tilbage til Lille Nørd (250 medlemmer), Marie og Jeppe (Lille Nørd) FANS på Facebook (112 medlemmer), For alle os der elsker lille-Nørd med Jeppe & Marie♥ (43 medlemmer),
Rosa og Johan: Lille Nørd Fans (Johan og Rosa) (62 medlemmer), Rosa og Johan tilbage til Lllle nørd (38 medlemmer), Vi vil ha’ Johan & Rosa tilbage (41 medlemmer)
Anton og Helle: Lille Nørd 3.0 (409 medlemmer)
Hvis man tæller medlemmer sammen (og går ud fra at der ingen dubletter er), får man:
Jeppe og Marie: 489 medlemmer, Rosa og Johan: 141 medlemmer, Anton og Helle: 409 medlemmer, eller i alt 1039 medlemmer (hvoraf der dog med garanti er nogle, der er talt flere gange) – og det ville jo være en hel del mere interessant som pressions-/interesse-/markedsførings-gruppe.
For 25 år siden gik jeg på en efterskole, hvor vi hver især blev udsat for præsenteret for forskellige indtryk og oplevelser, som vi ikke kendte hjemmefra. Bl.a. hørte jeg en plade med et band, som jeg har lyttet til igen og igen sidenhen. Til elevmødet bliver det interessant at se om de andre også er blevet halvgamle og mavesure – men efter Facebook-gruppen at dømme, er det vist ikke så slemt.
På Facebook har jeg efterhånden fundet en del gamle venner, skolekammerater og bekendte. Det er lidt sjovt med det.