Prøvede i dag at eksportere et par børn. Det lykkedes vist nok til sidst.
Datter 1 og 2 er sendt til Sverige, udstyret med et forudbetalt rabatkort fra Skånetrafiken.
På København H fandt vi Skånetrafikens automat, men i den kan man ikke købe billet til Laholm; det nærmeste er Ängelholm. Vi gik derfor ind i billetsalget for at købe billetter der, men fik vi at vide at der var høflig selvbetjening med kortet i automaten udenfor, og at vi måtte vælge mellem de mål, som kunne ses på automaten. Man kunne heller ikke betale med det forudbetalte rabatkort i billetsalget.
Vi endte med at købe billetter til Ängelholm i automaten og ungerne fik indskærpet at de skulle forklare situationen og forsøge at købe tillægsbillet i toget, så de kunne komme helt frem. Det bliver spændende at høre, hvordan de kom frem.
Update: De kom fint frem – billetkontrolløren accepterede forklaringen og lod dem køre med uden tillægsbillet.