“Har du slået dig?”

Yngstedatteren er begyndt at lege læge med sine storesøstre. Det foregår ved at at hun tager et viskestykke på hovedet og spørger folk om de har slået sig. Hvis de ikke har, slår hun dem: “Gør det ondt?”

Der er materiale til en B-film i spørgsmÃ¥let “Har du slået dig?” stillet på den korrekte, truende måde.

Mors store pige

Endnu en gang småbørnsblogning: Mindstedatteren er ved at opøve blærekontrollen. I den sammenhæng roses der en del, når det ikke går galt – så er man “mors store pige”. Det er man så også på andre områder. Således skal man ikke “i børnehave”, men “i skole”, og man skal have sin storesøsters firkantede, utilitaristiske madkasse med i stedet for sin egen med søde motiver.

Sportshjelm

Yngstebarnet synes ikke at en cykelhjelm er “en hat”. Og den er heller ikke “en hjelm” – nej, den er “en cykelhjelm”. Min hjelm (model skater-) er ikke “en cykelhjelm”, men “en sportshjelm”. Det er lidt spøjst med den slags.