Nu er flere detaljer af Tønnes Bekker-Nielsens Wikipedia-forskning så kommet frem, og når vi kigger ham i kortene, er der et par ting, der er værd at lægge mærke til:

Bekker-Nielsen forklarer, men lader ikke helt til at forstå, at “den danske udgave af Wikipedia” hænger sammen med de andre sprog – for nok er der tale om forskellige projekter, men vi skriver på ét fælles værk uanset sprog.

Når man ser på de enkelte bidrag fra hans studenter, er der to steder, hvor hans kritik er lidt misforstået – eller han måske rammer ved siden af, for nok kan man kigge i artikelhistorikken, men man skal sørge for at kigge de rigtige steder:

Eleanor af Aquitanien – en af studenterne har oprettet artiklen den 14. december 2009, og to dage efter blev det foreslået at skrive den sammen med den artikel, der var der i forvejen. Denne sammenskrivning fandt sted senere i samme måned, men “Eleanor”-artiklen blev stående i stedet for at blive forvandlet til en redirect til “Eleonora”-artiklen.

Lidt samme historie gør sig gældende med Alfred Jensen – her er det måske lidt værre, for Bekker-Nielsen skriver “Opslaget Alfred Jensen om den danske DKPpolitiker og trafikminister i befrielsesregeringen blev ikke afleveret samtidig med de øvrige og er derfor ikke med i ovenstående redigeringsstatistik.” – og det er kun delvis rigtigt, for artiklen om Peter Alfred Jensen blev faktisk afleveret i samme omgang – konkret den 15. december 2009 i tidsrummet 01:34-09:51. I dette tidsrum blev det i øvrigt også foreslået at artiklen skulle skrives sammen med Alfred Jensen-artiklen. Til gengæld kom de udskældte lollandske kilder ind i Alfred Jensen-artiklen i marts 2010. Bekker-Nielsen skriver videre “Opgavebesvarelsen blev i øvrigt bedømt som ikke-bestået.” – om det så var “Dragon723″ eller “Junior 88″, der ikke bestod, er lettere uklart.

kan man læse i forskellige medier. Men passer det? Og hvis det gør – hvad gør Wikipedia så ved det?

Kritikken går især på to punkter:

• Tudsegamle artikler er kopieret ind fra Salmonsens og Dansk biografisk leksikon
• Wikiprocessen virker ikke

Begge dele er rigtige – men ikke dækkende.

De versioner af Salmonsens og Dansk biografisk leksikon, der i denne sammenhæng er interessante, er så gamle, at forfatterne har været døde i over 70 år, fordi disse værker er frit tilgængelige og ikke længere beskyttet af ophavsret. Det er derfor juridisk uproblematisk at kopiere dem. Indholdsmæssigt – det er en anden snak, men generelt taler vi om artikler, der på et tidspunkt har været korrekte, og som “bare” trænger til ajourføring. Dette behov markeres i artiklen med {{Salmonsens}} eller {{DBL}}.

Hvad wikiprocessen angår, så består den af to dele: Hvis tilpas mange øjne ser en tekst, vil der være nogen, der opdager en evt. fejl, og hvis det er let nok at rette, vil der være nogen, der retter denne fejl. Så er spørgsmålet, hvor mange, der er “tilpas mange” – eksempel: Hvis man som et eksperiment oprettede en artikel om et emne, der på den ene side er ubetvivleligt relevant (for eksempel et statsoverhoved), og på den anden side ikke er ret mange, der egentlig ved noget om eller interesserer sig for (for eksempel en antik konge), ville man let kunne opleve at der bliver redigeret i artiklen mens den er ny, men at der sidenhen bliver ret stille om den.

En del steder har arkiver og museer gjort sig erfaringer med at have en wikipedianer gående i et kortere eller længere stykke tid. Udbyttet for både institutioner og Wikipedia har generelt været godt, så derfor er vi i Wikimedia Danmark særdeles glade for at et par centrale danske kulturinstitutioner har gjort sig tanker om at opslå resident-stillinger. Ulønnede – det er nok hvad man kan forvente, men hvem søger stillingen, hvis man skal tage en måned uden løn? Jeg er måske naiv, og måske er folk så vilde med praktikant-/intern-/resident-stillinger, at de lægger penge til side på forhånd, men måske skal vi over i at tænke på fonde og legater? Måske skulle nogen etablere et residentlegat? Måske skulle denne nogen være Wikimedia Danmark og/eller de relevante kulturorganisationer?

En anden sag: Kulturorganisationer – hvem er det? I Wikipedia-sammenhæng tales der om GLAM (galleries, libraries, archives and museums), hvad der nogenlunde svarer til den danske kultursektors ABM (arkiver, biblioteker og museer), men man kunne godt tænke sig en bredere vifte – hvad med Det Kongelige Teater, DR eller FDB?

Med diverse sociale værktøjer skal man tage stilling til om man vil involvere sig med den ene og den anden, og det er der en del, der har formuleret principper, manifester og strategier for. Fint nok.

Jeg er hellere naiv: I min verden er der venner, kunder og alle de andre. Hvis du ikke er min ven eller min kunde, er du en af de andre. Du kan så være en af de spændende andre, og det håber jeg da at du er.

Magnus Manske har frembragt en Wikipedia-widget-inator. Den kan sagtens gøres smukkere, men den virker og er ret sej. Første version er tabelbaseret, men jeg antager der vil komme noget CSS-kompatibelt snart. Som det ses, kan den benyttes i mange sammenhænge..

Stenalder on Wikipedia Stenalderen er den periode, hvor sten er det mest avancerede materiale til redskaber og våben. Stenalderen efterfølges af bronzealderen og jernalderen. Andre materialer, der anvendtes i stenalderen, er træ, knogler, tak, skind og plantefibre.. Wikipedia article CC-BY-SA-3.0. Image has an unknown license.

Runestenen Sdr. Vissing 1 on Wikipedia Runestenen Sdr. Vissing 1 er en dansk runesten fra den anden halvdel af 900-tallet. Den står i Sønder Vissing Kirke mellem Horsens og Silkeborg. Wikipedia article CC-BY-SA-3.0. Image license is CC-BY-SA-3.0-migrated.

Pornografi on Wikipedia Pornografi, ofte blot porno, (afledt af græsk: porne (prostitueret) og graphein (skrift)) er en betegnelse for billeder eller tekst, der grundet sit eksplicitte seksuelle indhold har til formål at ophidse eller stimulere erotisk. Pornoen skildrer og fremstiller seksuel aktivitet mellem voksne, ofte med særligt fokus på kønsorganerne og penetrationen, omend der også findes et stort marked for “blød porno”. Wikipedia article CC-BY-SA-3.0. Image license is CC-BY-SA-3.0-migrated.

There seems to be a gender gap on Wikipedia. As an editor, I see many more men than women, and that is also what we can estimate from surveys and the (few) people who identify their gender. Having very few visible women around leads to a male-dominated environment. Such an environment may be all fine in some contexts, but not when we are attempting to sum up “all human knowledge”. Some subjects are simply outside my knowledge sphere – I know that some women have menstrual pain, but I do simply not have enough insight in the issue to know how important that aspect is. That example may seem crass, but the point applies to most subjects: There are angles and nuances that just come more readily to women, and we need those, too.

Det er ikke sjældent, at vi på Wikipedia oplever at folk ønsker at skrive om sig selv eller deres arbejdsgiver – og det er jo også dejligt, at nogen, der ved noget om virksomheden gerne vil bidrage. Desværre lader det til at være stort set umuligt for marketingafdelinger at skrive om firmaet udefra – i de få tilfælde, hvor det er lykkedes, er det næsten uden undtagelse fordi teksten er strengt faktuel og egentlig ikke værd at læse, fordi den handler om virksomhedsstruktur, økonomi og lignende detaljer. Den spændende historie om hvad virksomheden egentlig er for en størrelse bliver aldrig fortalt neutralt af virksomheden selv.

I Wikipedia-communityet er der ganske mange, der har lært at genkende kopieret stof og corporate speak, så hvis man beslutter sig for at man er dén ene, som faktisk godt kan skrive neutralt og læseværdigt om sin arbejdsgiver (eller sig selv), er der stor chance for at man bliver opdaget – og at man i den sammenhæng kan få et par gode råd ganske gratis og uden omsvøb.

OK – lad os så antage at din virksomhed virkelig er markedsledende i sin branche og at det derfor er en alvorlig mangel ved Wikipedia, at virksomheden ikke er med; hvad gør man så?

Der er flere muligheder:

1. Den allermest tilbagelænede: Man venter på at resten af verden, herunder Wikipedias skribenter, opdager at man mangler.
2. Lidt mindre tilbagelænet: Man skriver virksomheden på “efterspurgte artikler” og sætter sig til at vente.
3. Den gode skriveøvelse: Man bidrager til artiklen om sin branche og sørger for med ordentlige kilder at beskrive top-tre i branchen; man gør naturligvis virksomhedsnavnene til links. Og venter.
4. Samarbejdsøvelsen: Man gør som i punkt 3, men tager kontakt til sine kolleger i de andre topfirmaer i branchen. Når man så i fællesskab har forbedret brancheartiklen, aftaler man at skrive om hinanden. Dermed får man dels den rette synsvinkel, nemlig udefra, dels kender man nogle af sine medskribenter og kan i fællesskab skabe eller påvirke normen for hvad der skal være med i en artikel om firmaer i ens branche.

DISCLAIMER: Dette er ikke udtryk for nogen officiel Wikipedia-politik, men er mine personlige overvejelser. Jeg håber naturligvis at der er sammenhæng mellem politik og overvejelser, men garanterer intet.

Hvis man arbejder med lyd (og det er der jo en del, der gør), kan man indtale en Wikipedia-artikel – se WP:IA. Det er en fordel, hvis man vælger en artikel, som er nået et stykke af vejen i Wikipedias kvalitetsmærkningsproces, og som ikke er midt i en større omskrivning.

Man kan naturligvis ikke vide om nogen går i gang med at redigere artiklen, netop som man sætter munden til mikrofonen, men man kan kigge i artikelhistorikken og se om der har været aktivitet for nylig.

Hvad kvalitetsmærkningen angår, så er der lige nu 17 fremragende artikler, 93 gode og 238 lovende artikler – og hver uge er der en ny, som bliver ugens artikel (UA-processen er ikke p.t. koblet til den anden proces).

Indtalte artikler er naturligvis underlagt samme rettigheder som det materiale, de baserer sig på, altså typisk CC-BY-SA.

Kender du det?

- Posted using MobyPicture.com

En bille, indfanget i Nørrebroparken. Kender du den?

- Posted using MobyPicture.com