siger Grundlovens §31, stk. 3. Dette er i valgloven så blevet til at “Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for hver landsdel og hver storkreds beregnes som summen af landsdelens, henholdsvis storkredsens: 1) folketal, 2) vælgertal ved sidste folketingsvalg og 3) areal i kvadratkilometer multipliceret med 20″ – men hov! Der tager vi jo ikke hensyn til befolkningstæthed, men til areal… det er muligt at der i Grundlovens forarbejder står noget om at “befolkningstæthed” skal forstås som “fravær af tæthed”, men ellers kunne man jo lige så godt tolke det som at folk, der bor tæt på hinanden, skal have mere indflydelse end folk, der ikke indgår i fællesskabet. Men det kommer jo nok ikke til at ske..
Den dansksprogede Wikipedia har artikler om en mængde tegnere fra Danmark, men det er de færreste af disse artikler, som har en illustration.
Man kunne illustrere artiklerne med et foto, men når vi nu taler om tegnere, er det oplagteste da at vise deres tegninger. Hvis du er Rune T. Kidde, Peter Madsen, Søren Jessen, Freddy Milton, Henrik Rehr, Teddy Kristiansen, Ole Comoll Christensen, Anders Morgenthaler, Sussi Bech, Peder Bundgaard, Kurt Westergaard, Jens Julius Hansen, Ib Spang Olsen, Dorte Karrebæk, Ivar Gjørup, Flemming Quist Møller, Kurt Ard, Anders Worm, Roald Als, Allan Haverholm, Erik Werner, Lars Munck, Egon Clausen, Rasmus Bregnhøi, Cato Thau-Jensen, Hanne Kvist, Jon Ranheimsæter, Lilian Brøgger, Anni Lippert, Albert Bertelsen, Peter Brandes, Jesper Deleuran, Peter Nielsen, Jan Solheim, Sara Koppel, Jakob Martin Strid, Rasmus Julius, Jørgen Klubien, Erik Hjorth Nielsen, Anne-Marie Steen Petersen, Harvey Macaulay, Per Marquard Otzen, Morten Ingemann, Frank Madsen, Peter Heydenreich, Jørgen Kraglund eller Ian Ibæk Møller, og har lyst til at Wikipedia-artiklen om dig viser din tegnestil, så sig til.
Teknisk note: Listen har jeg frembragt med Magnus Manskes CatScan V2.0β, som jeg har bedt om at finde levende tegnere fra Danmark på den dansksprogede Wikipedia.
Der er vist en udpræget idé om at gårsdagens gerningsmand er ond eller gal. Det er jeg bange for at han ikke er. Jeg frygter at han snarere har haft et stærkt ønske om at polarisere det norske samfund og at der er en reel risiko for at det vil lykkes for ham.
Ja, det er afstumpet at slå folk ihjel, men det gør det ikke til galskab, hvis der er proportioner i det – og den slags vurderer vi hver især. Jeg finder det rablende vanvittigt at slå over 80 mennesker ihjel, men hvis man skal sætte en numerisk grænse, er der alene arbitrære valg – og hvis det kan forsvares at slå én ihjel, hvorfor så ikke to (eller 80)? Så ja, det er en gal mands værk, men man kan godt anskue det som en eller anden form for rationelt. Og som sådan er vi nødt til at gøre tankeeksperimentet: Hvad nu hvis han faktisk har overvejet det?
Jeg har i en årrække gjort mit til at gamificere den dansksprogede Wikipedia med Julequiz og Sommer(quiz)konkurrence, og sidste år blev det så også min indgang til at donere lidt penge til nødhjælpsarbejdet på Haiti. Nu er den gal igen – Afrikas Horn er tørlagt og folk dør som fluer. Det kan vi gøre noget ved. I første omgang med nødhjælp, men på længere sigt også med hjælp til at opbygge et samfund. Derfor har jeg igangsat en artikeludvidelseskonkurrence om hungersnøden på Afrikas Horn – jo mere, vi får disse artikler udvidet, jo mere donerer jeg til Mellemfolkeligt Samvirke.
I Wikipedia er en af grundreglerne at man ikke ejer sine artikler – når man har trykket “Gem”, må man sætte sig tilbage og affinde sig med hvad alle ignoranterne gør ved ens smukke, skønne værk. Der er naturligvis en del kompetente skribenter, for hvem dette er ganske uacceptabelt – men det må de sådan set bare leve med, hvis ikke de i diskussionen kan få enighed om at deres version er den bedste.
Godtså. Vi kan altså ikke få lov til at skrive en artikel helt selv, men hvad nu hvis man kunne få en markering af at “denne forfatter er hovedbidragyder til artikel XX”? Det burde man kunne lave nogle formler for på baggrund af de redigeringer, der er medgået til den enkelte artikel. Det er naturligvis et kæmpe arbejde at holde rede på alle artiklerne, men man kunne nøjes med de artikler, der er udpeget som særligt gode – det er vel også dem, man særligt kunne tænke sig at blive anerkendt for.
Den helt simple og ret ligegyldige optælling ville bare gå på antal redigeringer – det vil “belønne” dem, der ikke benytter forhåndsvisning og i øvrigt tælle kommarettelser og reelle tilføjelser med samme vægt.
Hvad kunne man så gøre i stedet? Hvis man har en metode til at afgøre hvor ens to tekster er, kunne man benytte den (det vil jeg herefter antage at der er).
En måde, man kunne regne på: Først frasorterer vi tilbagerulninger og det tilbagerullede – hvis altså version 17 er magen til version 15, ignorerer vi 16 og 17, fordi 16 ikke bidrager til den nuværende version og 17 ikke bidrager med noget, som version 15 ikke allerede har bidraget med. Når vi så har en “skrællet” historik, kan vi begynde at regne. Vi sammenholder hver version med den nyeste. Den nyeste version er 100% ens med sig selv, så den får en score på 100. Den næstnyeste version er måske 95% ens med den nyeste, så den får en score på 95. Hvis den tredjenyeste version er 93% ens, får den en score på 93. Værdien af den enkelte redigering bliver så forskellen på scoren før og efter, så den nyeste redigering vil her få 5 point og den næstnyeste redigering vil få 2 point. Når vi er nået hele vejen gennem historikken, kan vi summere den enkelte brugers point, og måske automattildele en barnstar eller lignende.
#Ersatz var igen i år “det, vi gjorde, når der ikke var Reboot“. Det var Claus, der trak læsset, og så bød vi andre ind mere mere eller mindre fantastiske bidrag. Et af disse bidrag var en Gignal-side. Den tilhørende statistik viser 76 tweets, 32 checkins og 25 billeder.
Hvad indholdssiden angår, kommer der noget tekst senere.
Der er -athoner i luften. Dels er der de Europeana-sponserede Hack4Europe-hackathons, som den i Stockholm i denne weekend, dels havde Wikimedia UK i sidste weekend en Editathon på (og sammen med) British Library. Nu var det den fjerde og sidste Hack4Europe-event, men derfor kan man jo godt tage ideen op – og den ikke-tekniske side af mig ville synes at det var fedt med en kombineret hack-&edit-athon i en kulturinstitution et sted i omegnen af mig.
Tænk en session, hvor museums-/arkiv-/biblioteksmedarbejderen formidler til wikipedianeren, der kobler informationen med den eksisterende struktur, hvorefter datanørden kaster rundt med et par gigabyte data, som gives tilbage til museum/arkiv/bibliotek og offentlighed.
Så for at være konkret: Hvis din kulturinstitution vil være med til en todages-seance om kulturdata (her til efteråret), så lad os sætte os sammen under Ersatz her om et par uger og få lidt kød på ideen om en hack-&edit-athon.
Nu er flere detaljer af Tønnes Bekker-Nielsens Wikipedia-forskning så kommet frem, og når vi kigger ham i kortene, er der et par ting, der er værd at lægge mærke til:
Bekker-Nielsen forklarer, men lader ikke helt til at forstå, at “den danske udgave af Wikipedia” hænger sammen med de andre sprog – for nok er der tale om forskellige projekter, men vi skriver på ét fælles værk uanset sprog.
Når man ser på de enkelte bidrag fra hans studenter, er der to steder, hvor hans kritik er lidt misforstået – eller han måske rammer ved siden af, for nok kan man kigge i artikelhistorikken, men man skal sørge for at kigge de rigtige steder:
Eleanor af Aquitanien – en af studenterne har oprettet artiklen den 14. december 2009, og to dage efter blev det foreslået at skrive den sammen med den artikel, der var der i forvejen. Denne sammenskrivning fandt sted senere i samme måned, men “Eleanor”-artiklen blev stående i stedet for at blive forvandlet til en redirect til “Eleonora”-artiklen.
Lidt samme historie gør sig gældende med Alfred Jensen – her er det måske lidt værre, for Bekker-Nielsen skriver “Opslaget Alfred Jensen om den danske DKPpolitiker og trafikminister i befrielsesregeringen blev ikke afleveret samtidig med de øvrige og er derfor ikke med i ovenstående redigeringsstatistik.” – og det er kun delvis rigtigt, for artiklen om Peter Alfred Jensen blev faktisk afleveret i samme omgang – konkret den 15. december 2009 i tidsrummet 01:34-09:51. I dette tidsrum blev det i øvrigt også foreslået at artiklen skulle skrives sammen med Alfred Jensen-artiklen. Til gengæld kom de udskældte lollandske kilder ind i Alfred Jensen-artiklen i marts 2010. Bekker-Nielsen skriver videre “Opgavebesvarelsen blev i øvrigt bedømt som ikke-bestået.” – om det så var “Dragon723″ eller “Junior 88″, der ikke bestod, er lettere uklart.
kan man læse i forskellige medier. Men passer det? Og hvis det gør – hvad gør Wikipedia så ved det?
Kritikken går især på to punkter:
Begge dele er rigtige – men ikke dækkende.
De versioner af Salmonsens og Dansk biografisk leksikon, der i denne sammenhæng er interessante, er så gamle, at forfatterne har været døde i over 70 år, fordi disse værker er frit tilgængelige og ikke længere beskyttet af ophavsret. Det er derfor juridisk uproblematisk at kopiere dem. Indholdsmæssigt – det er en anden snak, men generelt taler vi om artikler, der på et tidspunkt har været korrekte, og som “bare” trænger til ajourføring. Dette behov markeres i artiklen med {{Salmonsens}} eller {{DBL}}.
Hvad wikiprocessen angår, så består den af to dele: Hvis tilpas mange øjne ser en tekst, vil der være nogen, der opdager en evt. fejl, og hvis det er let nok at rette, vil der være nogen, der retter denne fejl. Så er spørgsmålet, hvor mange, der er “tilpas mange” – eksempel: Hvis man som et eksperiment oprettede en artikel om et emne, der på den ene side er ubetvivleligt relevant (for eksempel et statsoverhoved), og på den anden side ikke er ret mange, der egentlig ved noget om eller interesserer sig for (for eksempel en antik konge), ville man let kunne opleve at der bliver redigeret i artiklen mens den er ny, men at der sidenhen bliver ret stille om den.