Pause

Jeg holder pause fra to af de dominerende sociale medier i øjeblikket. Ingen Facebook og ingen Twitter.

Send mig en mail eller sms, hvis du vil have fat i mig. Læg evt. en kommentar.

Fucked x5. Og et ja.

Jeg tweetede:

Gør lige status:

Økonomi: Fucked.

Job: Fucked.

Bolig: Fucked.

Familie: Fucked.

Kærlighed: Fucked.

Optimist? Ja.

Og det kan jo virke som en voldsom omgang. Det er det også, men flere af punkterne hænger sammen, og samtidigheden er i høj grad en konsekvens af at ting har fået lov til at spidse til.

Økonomi: Fucked.

Lad det være sagt klart: Man kan godt leve af kontanthjælp, hvis man er ansvarlig og kedelig, ikke får uforudsete udgifter og ikke vil have noget socialt liv. Kedelig er jeg, men de andre punkter? Forget about it. Der er regninger, som ikke bliver betalt til tiden og medlemskaber og abonnementer, som ryger i restance.

Job: Fucked.

Jeg har gået arbejdsløs siden 1-1-2013, og haft et par aktiveringsforløb, som bekræftede mig i at “anden aktør” og diverse kurser for ledige ikke handler om at finde jobs til de ledige, men om at holde aktøren og kursusfirmaerne selv i arbejde. Snart halvandet år uden faglig sparring og opkvalificering slider. Heldigvis er “mit” hjørne af it så der, hvor det handler mere om at snakke med folk og forstå systemer end om reel programmering, så det er “kun” den tekniske side, jeg ser smuldre. At jeg kan supplere med arbejde med frivillige og med åbenhed, hjælper også – i forhold til visse jobs.

Bolig: Fucked.

I en kontanthjælpsøkonomi, hvor jeg skal bo i rimelig afstand af yngstebarnets skole (som er i Brøndby), er det begrænset hvor mange kvadratmeter, man kan betale for. Derfor bor jeg på et værelse. Det er ikke optimalt, men indtil yngstebarnet kommer i omegnen af puberteten kan det nogenlunde fungere sådan.

Familie: Fucked.

Jeg har tre døtre, og dem og deres mor har jeg svigtet, både mens vi boede sammen, og nu hvor vi er gået fra hinanden. Jeg har ikke været den far og kæreste, jeg skulle, og har uden tvivl gjort deres liv mere besværligt end de fortjener.

Kærlighed: Fucked.

Der er en række kvinder, jeg uden nogle forbehold i dag ville kunne sige til, at jeg elskede dem.

Mine børns mor er én –  hun ville med stor rimelighed replicere at jeg havde en underlig måde at vise det; sådan kan det gå på tyve år.

En anden stiller skarpt de mest uskyldige spørgsmål. Hun er sanddru og det er nok mere end jeg ville kunne rumme, men det presser mig på den gode måde.

En tredje er (indtil videre) et kortvarigt bekendtskab; jeg mødte hende, så hende i øjnene og kunne ikke slippe smerten. At jeg heller ikke kan lindre den, udfordrer i voldsom grad min trang til at finde min shining armour frem.

Den fjerde har jeg arbejdet tæt sammen med på et projekt, som er ved sin afslutning. Projektet er gået som det skulle, men jeg er nok lettere panisk ved ikke at skulle have daglige opkald, ikke at høre hendes latter og ikke at prøve at tolke om et “:-)” betyder andet end blot “:-)”. Damn.

Optimist? Ja.

Jeg er på mange måder tilhænger af radikal åbenhed – ja, det gør mig sårbar og skrøbelig, men det gør også at jeg ved hvor jeg står. Og jeg kan ikke lade være med at tro at det gør svære samtaler bedre. Det er naturligvis også en strategi, som skal planlægges og styres for ikke at sande til i detaljer, småting og emner, der ikke er på dagsordenen.

 

Og alt dette tilsammen er så her, hvor jeg står.

Om at vælge.

Den 25. maj er der Europa-Parlamentsvalg i Danmark, og jeg er skuffet over de danske partiers it-politik, internet-politik og Europa-politik. Partiprogrammerne og partiernes praksis ser i det store og hele disse tre emner som irrelevante.

Jeg er uenig. Jeg ser de tre emner som omdrejningspunkter i den fremtidige organisering af både det danske samfund og verdenssamfundet.

For at ændre programmer og praksis, skal nogen råbe partierne op, og derfor har jeg set på kandidaterne fra de tre partier, der for mig kan være relevante at stemme på: Socialdemokratiet, SF og Radikale (de tre er heldigvis i valgforbund til Europa-Parlamentsvalget). Der er flere, der gør det godt, men Karen Melchior, der gør det bedst. Derfor stemmer jeg på hende.

 

 

Ole Palnatoke Andersen: Wikipedia – til at stole på?

Dette var mit manus til et arrangement i Copenhagen Skeptics in the Pub:

Alle bruger Wikipedia, og alle kan redigere, så hvordan undgår projektet at blive fyldt med skrammel? Hvem sidder i redaktionen og hvilke værktøjer bruger de? Og hvilke muligheder har jeg som læser for at vide om man binder mig noget på ærmet?

Baggrund

Wikipedia er en encyklopædi, som produceres ved hjælp af en åben wiki. Det udsagn kan vi gå i dybden med, men lad os tage emnet ved hornene først:

Ja, generelt er Wikipedia lige så meget til at stole på som alle mulige andre sekundærkilder med ukendte forfattere. Og sådan skal det også være. Indholdet kan være det pureste vrøvl, men som læser kan man på forskellige måder undersøge troværdigheden, og det er i høj grad de samme, vi som redaktører bruger.

Troværdighed

Vi kan dele troværdighedsspørgsmålet op i to vinkler, der supplerer hinanden.

Den ene er velkendt og gennemtæsket og gammeldags. Den handler om kilder og kildeangivelser. Wikipedia er ikke primærkilde, og skal ikke være det, og derfor må vi jo læne os op ad hvad der er publiceret andetsteds. Det kan vi så være bedre eller dårligere til, og i forskellige artikler vil det være mere eller mindre vigtigt.

Den anden vinkel er “wisdom of the crowd”-vinklen, hvor vi baserer os på at der er mange, der læser med og kan korrigere fejl. Her er det af betydning at artikler om vigtige emner ses af mange mennesker og at disse mennesker let kan rette de fejl, der måtte være.

Koblingen mellem vigtige emner og mange mennesker lægger naturligvis op til en cirkelslutning: Når der er mange, der læser det, er det vel vigtigt. Og det er den direkte vej til googlekratiet, som vel næppe er hvad vi vil have. På den anden side giver Google os et indblik i hvad læserne interesserer sig for.

Om det så er let at rette fejl – tja. På den ene side er det jo let nok til at vi har 184.000 artikler på dansk og 4,4 millioner artikler på engelsk. På den anden side er det åbenlyst at der er potentielle bidragydere, som standses af tekniske eller sociale barrierer.

Konkret

Historikken i den enkelte artikel gemmes jo, så man kan finde enhver tidligere version frem og sammenligne, og hvis den nye version er dårligere end en gammel, kan man ændre tilbage. Og man kan i historikken se om der har været uenighed om indholdet.

En anden ting, man kan gribe fat i, er diskussionssiden, hvor man kan se om andre har haft kommentarer til indholdet, og hvor man selv kan kommentere.

Man kan også i historikken se hvem der har bidraget, og der er naturligvis folk med større eller mindre troværdighed på forskellige områder. Det er naturligvis lidt sværere at vurdere, men efter et stykke tid får man en fornemmelse af hvilke bidragydere, der ved noget om hvad.

“Wikipedia er en encyklopædi, som produceres ved hjælp af en åben wiki.”

Tilbage til “Wikipedia er en encyklopædi, som produceres ved hjælp af en åben wiki.”

Det kan vi pinde ud – og lad os tage delene i omvendt rækkefølge:

“Wiki” – vi benytter en wiki-software, som gør at vi kan genfinde enhver version af enhver artikel. Det giver os mulighed for altid at sammenstille to versioner og vælge den bedste. Det giver os også mulighed for at kreditere hver eneste bidragyder.

“En åben wiki” – som udgangspunkt er alle velkomne; vi har ingen forhåndsgodkendelse af bidragyderne, og alle bidrag er synlige med det samme.

Og så er der produktions-vinklen: Der er ikke nogen deadline – eller også er deadline lige nu! I alt fald er alle bidrag frit tilgængelige for andres kritik og redigering, det øjeblik, man har trykket på ‘Gem’. Det er en detalje, som kan være lidt svær for nogle.

“En encyklopædi” – vi taler om en tekstmasse i en bestemt genre, og det sætter naturligvis nogle rammer for hvad vi skriver om og hvordan vi skriver om det. Disse rammer kan naturligvis justeres og skal også tilpasses til de forhold, som er anderledes for os end for Diderot.

Redaktionen

Og hvem sidder så i redaktionen? Det gør I. Og jeg. Og en masse andre. Nogle bidragydere ser vi hver dag, andre mere sjældent, men vi har hver måned over 200 skribenter med fem eller flere redigeringer. Hvad de meget aktive (over 100 redigeringer pr måned) angår, er vi derimod nok lidt pressede: I november var der kun 29 af disse – og så lavt et tal har vi ikke set siden 2006.

Vore værktøjer er netop dem, jeg har nævnt før – og her især siden med seneste ændringer, som vi er nogle stykker, der har som fast base.

Og skjulte værktøjer: Her vil jeg kun nævne et, nemlig patruljeringen, som gør at alle redigeringer bliver gennemset. Er det en træls opgave? Ja, nogle gange.

Links

https://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer

https://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Vejledning_for_administratorer

Statistikker

http://stats.grok.se/da/latest90/Leonhard_Euler

http://tools.wmflabs.org/wikitrends/danish-uptrends-this-week.html

http://tools.wmflabs.org/wikitrends/2013.html#danish

http://stats.wikimedia.org/EN/Sitemap.htm

http://stats.wikimedia.org/EN/SummaryDA.htm

http://stats.wikimedia.org/EN/TablesWikipediaDA.htm

http://reportcard.wmflabs.org/

Open Data (Hack) Day 2014

Den 22. februar er det tid til Open Data (Hack) Day, og fra en del organisationer, der arbejder med den slags på forskellig vis, er vi gået sammen for at finde ud af hvad og hvordan. 2013-udgaven var med vilje ikke særligt ambitiøs, og mest af alt resulterede den i at nogle fornuftige mennesker fik talt sammen. Der blev også kodet lidt og vi var nogle stykker, der fik en intro til OpenStreetMap. Det kan vi godt gøre større næste år.

Vi har nogle hensyn at tage, for arrangørkredsen har allerede arrangementer, der ligner: #hack4dk for kultur(arvs)sektoren og Open Gov Camp for offentlige myndigheder, og naturligvis skal Open Data Day ikke kopiere disse to, men det oplagte ville jo være at sige alle sektorer og både offentlig og privat, og så prøve om vi kan få folk til at lave hacks, der går på tværs, men naturligvis også tage samtalen om hvordan også den private sektor kan få noget ud af åbenhed..

Open Gov Camp

I går var vi en bunke mennesker, der gemte os for regnen og legede med offentlig åbenhed til Open Gov Camp. Man kunne deltage i flere workshops, hvor forskellige myndigheder fokuserede på forskellige emner, som de gerne ville have hjælp til. SKAT ville således gerne vide, hvordan de kunne hjælpe så godt som muligt, uden at borgeren føler sig automatiseret ud på et sidespor, Kulturministeriet og -styrelsen ville gerne have inspiration til overgangen fra kulturbruger til kulturborger, og Digitaliseringsstyrelsen ville i det hele taget have folk til at rode med åbne data fra forskellige dele af den offentlige sektor. Kernen i arrangementet var Cathrine Lipperts Google-ark, som absolut er et besøg værd, også her bagefter. Hvis man er lidt til data. Jeg fik ikke hacket noget i går, men snakkede en del og fik en masse input.

Post hack stuff, 2

På opfordring lidt mere med Sejrs Sedler:

  • Kort over emnesedler (zoom, træk osv – eller se her):

    Prikkerne i USA og Belgien er vist mest af alt Google-fnidder (OK; vi fatter “Graven” i Belgien, men “Ågade” i Boston??)
  • Netværksgraf over kilder (blå) og emner (gule) (se evt. her):

    Bemærk at der er både “A.St.” og “A. St.” (og flere andre varianter) – ligegyldigt, når man bare skal se på den enkelte post, men forstyrrende for overblikket (begge forkortelser er Aarhus Stiftstidende, som er kernen i seddelsamlingen).
  • Emner i lagkagediagram (se her):

    Jeg synes der er så mange emner, at det er svært at få ordentligt overblik. Måske skal der ske noget gruppering?
  • En anden netværksgraf: emner (blå) og geodata (gule) (se her):

    Den store gule blob i midten er der, hvor der ikke er anført geodata i feltet. Det er muligt at nogle af de andre netværksforbindelser giver mening for folk med lokalkendskab?

Post hack stuff

Jeg deltog en smule i #HACK4DK, men fik kun lige snuset til de præsenterede datasæt. Jeg besluttede mig til at dykke ned i et par af sættene fra Open Data Aarhus, primært Fur Fossils, men også lidt i Sejrs Sedler.

Jeg lavede ved hjælp af Google Fusion Tables fem visualiseringer:

Sejrs Sedler

  • Top 10 navne i Sejrs Sedler – diagrammet snyder med Y-aksen, men det ses, at der er 166 personer ved navn Chr. Christensen. Nogle af dem er den samme, men det er åbenbart derudover et populært navn.
  • Anførte lokationer på kort – her er der en masse data, som måske er/var entydige i Aarhus, men som ikke er det globalt. Den Skolegade 16, der er landet i Aulum, skulle jo nok være i Aarhus, og jeg kan slet ikke gennemskue, hvad der får en prik til at lande i Belgien…

Fur Fossils

  • Fossiler med geolokation. Det forlød, at alle fossilerne var fra tre steder på Fur, og at der ikke var data i tabellen om præcist hvor. Det er nok også sådan for de fleste poster, men der var alligevel nogle stykker, der var kommet langvejs fra.
  • Netværksgraf for felterne FUM-nr. og X – dette diagram giver egentlig ikke mening, men det viser noget om sammenhængen mellem de to felter. Den store blå blob forbinder alle de FUM-numre, som ikke har en værdi i ‘X’, mens blobben med nr. 2048 forbinder alle de X’er, som hører til FUM-nr. 2048 (FUM-nr. 2048 har X-numre op til 154). Tallene ude til højre er andre FUM-numre med værdier i ‘X’.
  • Fossiler efter bevaringstilstand. 81,4% af rækkerne har ingen anført bevaringstilstand, hvad der forhåbentlig betyder at denne viden ligger andre steder. Ellers må man jo få fagfolk på banen. Men ser man så på de resterende rækker, ser man behovet for datavask: 151 gange ‘ok’, 22 gange ‘OK’, 14 gange ‘Ok’. Mon ikke de betyder det samme? 90 gange ‘God’ og 54 gange ‘god’. Disse to er jo nok også synonyme. Men er god så bedre end ok? Det ved jeg så ikke, men det bør naturligvis beskrives, og dataejer skal bestemme sig for hvordan der skrives.

Dette viser værdien af visualisering i arbejdet med opkvalificering af data og af lægfolksinvolvering i kvalitetssikringen. Som det ses, har jeg ikke lavet dybe analyser, men blot brugt nogle timer på at lade Fusion Tables gøre sin ting.