DSDE

Om timing

Den Store Danske åbnede den 25. februar, og den 14. marts holdt vi generalforsamling i Wikimedia Danmark. Så er det jo oplagt at der er en sammenhæng, ikke? Nej – for timingen skal ses i en anden sammenhæng.
Sammenhængen er Wikimania 2010 – amerikaneren Mike Halterman var med i det fejlslagne arbejde for at få konferencen til Stockholm og siden til København, og da han så syntes, at han fået et godt kendskab til Danmark, satte han den 16. januar hjulene i gang for at få oprettet et dansk Wikimedia-chapter. Jeg havde allerede i februar ’08 foreslået at vi fik et chapter, men den gang kom vi ikke i gear. Det gjorde vi så i anden omgang, og der kan det da slet ikke udelukkes, at Den Store Danskes synlighed har hjulpet med, men der er ingen sammenhæng derudover.

At vi i pressen har fået en omtale som “Nu vil danske Wikipedia bide skeer med Gyldendal” og deraf afledte historier, kan nok tilskrives to faktorer: 1) Konflikt er godt nyhedsstof, og 2) de journalister og andre, der har skrevet om emnet, har ikke tilstrækkelig indsigt i Wikipedia og omegn. Det første kan vi ikke gøre meget ved; det andet bør være en højtprioriteret opgave for Wikimedia Danmark.

By Ole on 20. april 2009 | Ikke kategoriseret | A comment?
Tags:, ,

Men hvor er encyklopædien henne?

Jeg har, i høj grad af nysgerrighed, oprettet mig som bruger på Den Store Danske, og umiddelbart er jeg (i lighed med Wegge og Kjetil) nået frem til at det kan være ret ligemeget:

  1. Der er en milliard reklamer
  2. Opsætningen af artiklerne er i stykker – i Google Chrome kan man således kun se artiklerne i redigeringstilstand
Til gengæld har de fået fat i noget helt rigtigt med passussen
Bruger du hele eller dele af indholdet af nyt materiale ved at stille det til rådighed elektronisk/online, skal du etablere et dybt link til den specifikke artikel i Den Store Danske.
Lad mig lige skrive det igen:
Bruger du hele eller dele af indholdet af nyt materiale ved at stille det til rådighed elektronisk/online, skal du etablere et dybt link til den specifikke artikel i Den Store Danske.
Det understregede bør vække jubel i vide kredse.
Alt i alt: Et ikke særligt overbevisende alternativ til Wikipedia.
By Ole on 2. marts 2009 | Ikke kategoriseret | A comment?
Tags:,