Denne blog har været gennem adskillige CMS’er og domæner. Jeg begyndte i efteråret 2000 med en Blogger-blog og eksperimenterede med om sproget skulle være engelsk eller dansk, og på et tidspunkt havde jeg endda en blog på hvert sprog. På et tidspunkt flyttede jeg bloggen til palnatoke.net, men det domæne glemte jeg på et tidspunkt at forny, hvad der fik en domænehaj til at købe det. Jeg skiftede så til palnatoke.org, hvor jeg har været siden.
I konverteringerne mellem forskellige CMS’er er der sket et par fejl: en del gamle blogposts har mistet deres links (og før Facebook og Twitter var der jo en del blogposts, der netop bare bestod af et sjovt/interessant link), og de første mange måneders arkiv rummer kun månedens første blogposts (jeg kan se de andre i databasen, men de vises ikke). Disse fejl er irriterende, men det vides ikke hvornår jeg gør noget ved dem.