Artiklen er indtil videre blot en ramme om de begivenheder, der måtte være forekommet i år 139 e.Kr. Det var tydeligvis et ret kedeligt år. Men det kan der rådes bod på. Hvis man kigger i den automatiske oversigt over sider der linker til “139”, kan man se, at Dǒng Zhuō blev født i dette år. Man kan også se i de såkaldte interwiki-links, der er i den venstre kolonne. Jeg udvælger her den tyske, engelske og svenske version af artiklen samt begge norske versioner – da det er de sprog, jeg lettest læser. På tysk ser man at Engelsborg blev færdigbygget dette år og at Zhang Heng døde. På engelsk kan vi supplere med at Marcus Aurelius blev Caesar. Svenskerne har samme oplysninger som englænderne, mens hverken bokmål eller nynorsk har noget egentligt at bidrage med.