There seems to be a gender gap on Wikipedia. As an editor, I see many more men than women, and that is also what we can estimate from surveys and the (few) people who identify their gender. Having very few visible women around leads to a male-dominated environment. Such an environment may be all fine in some contexts, but not when we are attempting to sum up “all human knowledge”. Some subjects are simply outside my knowledge sphere – I know that some women have menstrual pain, but I do simply not have enough insight in the issue to know how important that aspect is. That example may seem crass, but the point applies to most subjects: There are angles and nuances that just come more readily to women, and we need those, too.
Det er ikke sjældent, at vi på Wikipedia oplever at folk ønsker at skrive om sig selv eller deres arbejdsgiver – og det er jo også dejligt, at nogen, der ved noget om virksomheden gerne vil bidrage. Desværre lader det til at være stort set umuligt for marketingafdelinger at skrive om firmaet udefra – i de få tilfælde, hvor det er lykkedes, er det næsten uden undtagelse fordi teksten er strengt faktuel og egentlig ikke værd at læse, fordi den handler om virksomhedsstruktur, økonomi og lignende detaljer. Den spændende historie om hvad virksomheden egentlig er for en størrelse bliver aldrig fortalt neutralt af virksomheden selv.
I Wikipedia-communityet er der ganske mange, der har lært at genkende kopieret stof og corporate speak, så hvis man beslutter sig for at man er dén ene, som faktisk godt kan skrive neutralt og læseværdigt om sin arbejdsgiver (eller sig selv), er der stor chance for at man bliver opdaget – og at man i den sammenhæng kan få et par gode råd ganske gratis og uden omsvøb.
OK – lad os så antage at din virksomhed virkelig er markedsledende i sin branche og at det derfor er en alvorlig mangel ved Wikipedia, at virksomheden ikke er med; hvad gør man så?
Der er flere muligheder:
DISCLAIMER: Dette er ikke udtryk for nogen officiel Wikipedia-politik, men er mine personlige overvejelser. Jeg håber naturligvis at der er sammenhæng mellem politik og overvejelser, men garanterer intet.
Hvis man arbejder med lyd (og det er der jo en del, der gør), kan man indtale en Wikipedia-artikel – se WP:IA. Det er en fordel, hvis man vælger en artikel, som er nået et stykke af vejen i Wikipedias kvalitetsmærkningsproces, og som ikke er midt i en større omskrivning.
Man kan naturligvis ikke vide om nogen går i gang med at redigere artiklen, netop som man sætter munden til mikrofonen, men man kan kigge i artikelhistorikken og se om der har været aktivitet for nylig.
Hvad kvalitetsmærkningen angår, så er der lige nu 17 fremragende artikler, 93 gode og 238 lovende artikler – og hver uge er der en ny, som bliver ugens artikel (UA-processen er ikke p.t. koblet til den anden proces).
Indtalte artikler er naturligvis underlagt samme rettigheder som det materiale, de baserer sig på, altså typisk CC-BY-SA.
Hvis du vil gøre noget for Wikipedia, kan du for eksempel tage et godt billede og lægge det op på Wikimedia Commons. Billeder derfra kan benyttes på alle sprogudgaver af Wikipedia, Wiktionary, Wikisource, Wikibooks og så videre. Du vælger naturligvis selv, hvad du vil tage billeder af, men på findvej.dk kan du se, hvilke danske Wikipedia-artikler, der har geografiske koordinater, men mangler billeder – i alt fald, hvis de er tagget fornuftigt.
Du skal naturligvis være opmærksom på ophavsretten – selv om det kan være fuldt lovligt at tage et billede, kan det godt være problematisk at dele det med andre…
Wikipedia er en encyklopædi, men man kan sagtens være med-encyklopædist uden at skrive en masse artikler. Man kan for eksempel:
Mere om hver af disse muligheder senere..
At Reboot 11, I tried calling upon the Wikipedia Underground Army to produce some Reboot-related content. It didn’t really work – I guess most people were busy listening to interesting stuff.
Post-Reboot, I ask again: Can someone help create articles (and/or upload pictures under a free licence) about the following people: Matt Webb, Ton Zijlstra, Steve Coast, Franceska Birks, David Weinberger*, Trine-Maria Kristensen, Dave Winer*, Henrik Føhns, Lee Bryant, Alexander Kjerulf, JP Rangaswami*, Stowe Boyd, Niels Hartvig, Bruce Sterling*, and Thomas Madsen-Mygdal**? Weinberger, Winer, Rangaswami and Sterling have English-language articles already, and Mygdal has a Danish-language one, but that’s not enough – not by far: We’re talking about visionaries who are must-haves in any worthy encyclopaedia, if you ask me. We need not only text, but also pictures.
Hvis enhver amatør kan lave en tv-station, er tv-stationerne jo nødt til også at blive amatører, n’est-ce pas?
Den Store Danske åbnede den 25. februar, og den 14. marts holdt vi generalforsamling i Wikimedia Danmark. Så er det jo oplagt at der er en sammenhæng, ikke? Nej – for timingen skal ses i en anden sammenhæng.
Sammenhængen er Wikimania 2010 – amerikaneren Mike Halterman var med i det fejlslagne arbejde for at få konferencen til Stockholm og siden til København, og da han så syntes, at han fået et godt kendskab til Danmark, satte han den 16. januar hjulene i gang for at få oprettet et dansk Wikimedia-chapter. Jeg havde allerede i februar ’08 foreslået at vi fik et chapter, men den gang kom vi ikke i gear. Det gjorde vi så i anden omgang, og der kan det da slet ikke udelukkes, at Den Store Danskes synlighed har hjulpet med, men der er ingen sammenhæng derudover.
At vi i pressen har fået en omtale som “Nu vil danske Wikipedia bide skeer med Gyldendal” og deraf afledte historier, kan nok tilskrives to faktorer: 1) Konflikt er godt nyhedsstof, og 2) de journalister og andre, der har skrevet om emnet, har ikke tilstrækkelig indsigt i Wikipedia og omegn. Det første kan vi ikke gøre meget ved; det andet bør være en højtprioriteret opgave for Wikimedia Danmark.
Hvis nu man går ind på et københavnsk museum og tager billeder af de udstillede værker, må man så uploade dem til Wikimedia Commons eller andre websites, hvor de kan risikere at blive genanvendt?
Nej, siger Statens Museum for Kunst: Det er tilladt at fotografere og filme til privat brug på museet uden brug af blitz, lamper og stativ.
Ja, siger Den Hirschsprungske Samling: Fotografering kun tilladt uden brug af blitz og stativ. Dog skal man også følge vagternes henstillinger, og “Mobiltelefoner skal være slukkede”, så man er nødt til at medbringe et ‘rigtigt’ kamera.
Kun med særlig tilladelse, siger Glyptoteket.
På Thorvaldsens Museum siger ja til privat brug, men giver generelt ikke tilladelse til optagelser, der skal bruges i kommercielt øjemed.
Nationalmuseet skelner mellem privat og professionel brug, hvor privat brug ikke er til offentliggørelse, mens professionel brug er med henblik på offentliggørelse. Mellemsituationen, hvor man tager et billede, som man så senere beslutter sig for at dele med alverden, findes ikke i museets optik.
Men hvordan stiller Wikimedia Commons sig så til spørgsmålet?
Kort fortalt er svaret, at museumsregler er en sag mellem museum og besøgende, og at det faktisk ikke kommer tredjepart ved, hvordan en aftale om adgang skal tolkes. Hvis en genstand ikke er ophavsretsligt beskyttet (f.eks. på grund af alder), må man gerne fotografere den, og man må selv bestemme, hvad man gør med billederne. Men det kan da blive interessant at se en sag, hvor et museum anklager en besøgende for kontraktbrud…
If so, please take a look at the English translation of the bylaws of Wikimedia Danmark. If something is jarringly wrong, please make a note on the talk page, in the comments here, or in an e-mail. TIA!
UPDATE:Thanks a lot!