Palnatokes paralleller

At Reboot 11, I tried calling upon the Wikipedia Underground Army to produce some Reboot-related content. It didn’t really work - I guess most people were busy listening to interesting stuff.
Post-Reboot, I ask again: Can someone help create articles (and/or upload pictures under a free licence) about the following people: Matt Webb, Ton Zijlstra, Steve Coast, Franceska Birks, David Weinberger*, Trine-Maria Kristensen, Dave Winer*, Henrik Føhns, Lee Bryant, Alexander Kjerulf, JP Rangaswami*, Stowe Boyd, Niels Hartvig, Bruce Sterling*, and Thomas Madsen-Mygdal**? Weinberger, Winer, Rangaswami and Sterling have English-language articles already, and Mygdal has a Danish-language one, but that’s not enough - not by far: We’re talking about visionaries who are must-haves in any worthy encyclopaedia, if you ask me. We need not only text, but also pictures.

Hvis enhver amatør kan lave en tv-station, er tv-stationerne jo nødt til også at blive amatører, n’est-ce pas?

Den Store Danske åbnede den 25. februar, og den 14. marts holdt vi generalforsamling i Wikimedia Danmark. Så er det jo oplagt at der er en sammenhæng, ikke? Nej - for timingen skal ses i en anden sammenhæng.
Sammenhængen er Wikimania 2010 - amerikaneren Mike Halterman var med i det fejlslagne arbejde for at få konferencen til Stockholm og siden til København, og da han så syntes, at han fået et godt kendskab til Danmark, satte han den 16. januar hjulene i gang for at få oprettet et dansk Wikimedia-chapter. Jeg havde allerede i februar ‘08 foreslået at vi fik et chapter, men den gang kom vi ikke i gear. Det gjorde vi så i anden omgang, og der kan det da slet ikke udelukkes, at Den Store Danskes synlighed har hjulpet med, men der er ingen sammenhæng derudover.

At vi i pressen har fået en omtale som “Nu vil danske Wikipedia bide skeer med Gyldendal” og deraf afledte historier, kan nok tilskrives to faktorer: 1) Konflikt er godt nyhedsstof, og 2) de journalister og andre, der har skrevet om emnet, har ikke tilstrækkelig indsigt i Wikipedia og omegn. Det første kan vi ikke gøre meget ved; det andet bør være en højtprioriteret opgave for Wikimedia Danmark.

Hvis nu man går ind på et københavnsk museum og tager billeder af de udstillede værker, må man så uploade dem til Wikimedia Commons eller andre websites, hvor de kan risikere at blive genanvendt?

Nej, siger Statens Museum for Kunst: Det er tilladt at fotografere og filme til privat brug på museet uden brug af blitz, lamper og stativ.

Ja, siger Den Hirschsprungske Samling: Fotografering kun tilladt uden brug af blitz og stativ. Dog skal man også følge vagternes henstillinger, og “Mobiltelefoner skal være slukkede”, så man er nødt til at medbringe et ‘rigtigt’ kamera.

Kun med særlig tilladelse, siger Glyptoteket.

På Thorvaldsens Museum siger ja til privat brug, men giver generelt ikke tilladelse til optagelser, der skal bruges i kommercielt øjemed.

Nationalmuseet skelner mellem privat og professionel brug, hvor privat brug ikke er til offentliggørelse, mens professionel brug er med henblik på offentliggørelse. Mellemsituationen, hvor man tager et billede, som man så senere beslutter sig for at dele med alverden, findes ikke i museets optik.

Men hvordan stiller Wikimedia Commons sig så til spørgsmålet?
Kort fortalt er svaret, at museumsregler er en sag mellem museum og besøgende, og at det faktisk ikke kommer tredjepart ved, hvordan en aftale om adgang skal tolkes. Hvis en genstand ikke er ophavsretsligt beskyttet (f.eks. på grund af alder), må man gerne fotografere den, og man må selv bestemme, hvad man gør med billederne. Men det kan da blive interessant at se en sag, hvor et museum anklager en besøgende for kontraktbrud…

If so, please take a look at the English translation of the bylaws of Wikimedia Danmark. If something is jarringly wrong, please make a note on the talk page, in the comments here, or in an e-mail. TIA!

UPDATE:Thanks a lot!

Jeg har, i høj grad af nysgerrighed, oprettet mig som bruger på Den Store Danske, og umiddelbart er jeg (i lighed med Wegge og Kjetil) nået frem til at det kan være ret ligemeget:

1. Der er en milliard reklamer
2. Opsætningen af artiklerne er i stykker - i Google Chrome kan man således kun se artiklerne i redigeringstilstand

Bruger du hele eller dele af indholdet af nyt materiale ved at stille det til rådighed elektronisk/online, skal du etablere et dybt link til den specifikke artikel i Den Store Danske.

Bruger du hele eller dele af indholdet af nyt materiale ved at stille det til rådighed elektronisk/online, skal du etablere et dybt link til den specifikke artikel i Den Store Danske.

er navnet på en forening, som vi regner med at stifte om en lille måned.

Og hvad skal man så med sådan en forening?

Foreningen kan være Wikimedia Foundations stemme i den danske debat om fri viden og frie medier, og samtidig være den danske stemme internt i forhold til Wikimedia Foundation.

Hvordan foregår produktionen på Wikipedia egentlig? Det spørgsmål er blevet stillet i flere omgange, men i Who The Hell Writes Wikipedia, Anyway? er svaret (som jeg læser det), at råvaren er upolerede stykker information fra outsidere, som insidere så over en periode og en masse redigeringer transformerer til Wikipedia-artikler.

Hvis denne skelnen mellem outsidere og insidere er bare nogenlunde skarp, vil det jo så betyde at det er uproduktivt at tagge nye artikler med diverse farvestrålende kvalitetsskabeloner, for dem, der har leveret grundteksten, bekymrer sig alligevel ikke om korrekt Wikipedia-formatering og den slags - det er hit-and-run og ikke se sig tilbage.

På den anden side - hvis nu nogle af outsiderne faktisk gik hen og blev insidere, er det nok en udmærket idé at lære dem lidt om hvordan biksen køres.

Skabelonen {{tæt på}} benyttes på Wikipedia til at gøre opmærksom på at den, der har skrevet en artikel, nok ikke er på tilstrækkelig afstand af artiklens emne. Der er flere problemer med manglende afstand:

1. Er emnet overhovedet relevant?
2. Er behandlingen af emnet neutral?
3. Hvem får gavn af artiklen?

Artiklen fik i går halvdelen af det slovakiske indhold med, så det må være passende at tage resten i dag i morgen. Først vil jeg dog tage afsnittet om bydelene fra tysk, da det er bedre end det slovakiske afsnit. Sådan.