Palnatokes paralleller

Jeg har i en årrække gjort mit til at gamificere den dansksprogede Wikipedia med Julequiz og Sommer(quiz)konkurrence, og sidste år blev det så også min indgang til at donere lidt penge til nødhjælpsarbejdet på Haiti. Nu er den gal igen – Afrikas Horn er tørlagt og folk dør som fluer. Det kan vi gøre noget ved. I første omgang med nødhjælp, men på længere sigt også med hjælp til at opbygge et samfund. Derfor har jeg igangsat en artikeludvidelseskonkurrence om hungersnøden på Afrikas Horn – jo mere, vi får disse artikler udvidet, jo mere donerer jeg til Mellemfolkeligt Samvirke.

I Wikipedia er en af grundreglerne at man ikke ejer sine artikler – når man har trykket “Gem”, må man sætte sig tilbage og affinde sig med hvad alle ignoranterne gør ved ens smukke, skønne værk. Der er naturligvis en del kompetente skribenter, for hvem dette er ganske uacceptabelt – men det må de sådan set bare leve med, hvis ikke de i diskussionen kan få enighed om at deres version er den bedste.
Godtså. Vi kan altså ikke få lov til at skrive en artikel helt selv, men hvad nu hvis man kunne få en markering af at “denne forfatter er hovedbidragyder til artikel XX”? Det burde man kunne lave nogle formler for på baggrund af de redigeringer, der er medgået til den enkelte artikel. Det er naturligvis et kæmpe arbejde at holde rede på alle artiklerne, men man kunne nøjes med de artikler, der er udpeget som særligt gode – det er vel også dem, man særligt kunne tænke sig at blive anerkendt for.
Den helt simple og ret ligegyldige optælling ville bare gå på antal redigeringer – det vil “belønne” dem, der ikke benytter forhåndsvisning og i øvrigt tælle kommarettelser og reelle tilføjelser med samme vægt.
Hvad kunne man så gøre i stedet? Hvis man har en metode til at afgøre hvor ens to tekster er, kunne man benytte den (det vil jeg herefter antage at der er).
En måde, man kunne regne på: Først frasorterer vi tilbagerulninger og det tilbagerullede – hvis altså version 17 er magen til version 15, ignorerer vi 16 og 17, fordi 16 ikke bidrager til den nuværende version og 17 ikke bidrager med noget, som version 15 ikke allerede har bidraget med. Når vi så har en “skrællet” historik, kan vi begynde at regne. Vi sammenholder hver version med den nyeste. Den nyeste version er 100% ens med sig selv, så den får en score på 100. Den næstnyeste version er måske 95% ens med den nyeste, så den får en score på 95. Hvis den tredjenyeste version er 93% ens, får den en score på 93. Værdien af den enkelte redigering bliver så forskellen på scoren før og efter, så den nyeste redigering vil her få 5 point og den næstnyeste redigering vil få 2 point. Når vi er nået hele vejen gennem historikken, kan vi summere den enkelte brugers point, og måske automattildele en barnstar eller lignende.

Nu er flere detaljer af Tønnes Bekker-Nielsens Wikipedia-forskning så kommet frem, og når vi kigger ham i kortene, er der et par ting, der er værd at lægge mærke til:

Bekker-Nielsen forklarer, men lader ikke helt til at forstå, at “den danske udgave af Wikipedia” hænger sammen med de andre sprog – for nok er der tale om forskellige projekter, men vi skriver på ét fælles værk uanset sprog.

Når man ser på de enkelte bidrag fra hans studenter, er der to steder, hvor hans kritik er lidt misforstået – eller han måske rammer ved siden af, for nok kan man kigge i artikelhistorikken, men man skal sørge for at kigge de rigtige steder:

Eleanor af Aquitanien – en af studenterne har oprettet artiklen den 14. december 2009, og to dage efter blev det foreslået at skrive den sammen med den artikel, der var der i forvejen. Denne sammenskrivning fandt sted senere i samme måned, men “Eleanor”-artiklen blev stående i stedet for at blive forvandlet til en redirect til “Eleonora”-artiklen.

Lidt samme historie gør sig gældende med Alfred Jensen – her er det måske lidt værre, for Bekker-Nielsen skriver “Opslaget Alfred Jensen om den danske DKPpolitiker og trafikminister i befrielsesregeringen blev ikke afleveret samtidig med de øvrige og er derfor ikke med i ovenstående redigeringsstatistik.” – og det er kun delvis rigtigt, for artiklen om Peter Alfred Jensen blev faktisk afleveret i samme omgang – konkret den 15. december 2009 i tidsrummet 01:34-09:51. I dette tidsrum blev det i øvrigt også foreslået at artiklen skulle skrives sammen med Alfred Jensen-artiklen. Til gengæld kom de udskældte lollandske kilder ind i Alfred Jensen-artiklen i marts 2010. Bekker-Nielsen skriver videre “Opgavebesvarelsen blev i øvrigt bedømt som ikke-bestået.” – om det så var “Dragon723” eller “Junior 88”, der ikke bestod, er lettere uklart.

kan man læse i forskellige medier. Men passer det? Og hvis det gør – hvad gør Wikipedia så ved det?

Kritikken går især på to punkter:

• Tudsegamle artikler er kopieret ind fra Salmonsens og Dansk biografisk leksikon
• Wikiprocessen virker ikke

Begge dele er rigtige – men ikke dækkende.

De versioner af Salmonsens og Dansk biografisk leksikon, der i denne sammenhæng er interessante, er så gamle, at forfatterne har været døde i over 70 år, fordi disse værker er frit tilgængelige og ikke længere beskyttet af ophavsret. Det er derfor juridisk uproblematisk at kopiere dem. Indholdsmæssigt – det er en anden snak, men generelt taler vi om artikler, der på et tidspunkt har været korrekte, og som “bare” trænger til ajourføring. Dette behov markeres i artiklen med {{Salmonsens}} eller {{DBL}}.

Hvad wikiprocessen angår, så består den af to dele: Hvis tilpas mange øjne ser en tekst, vil der være nogen, der opdager en evt. fejl, og hvis det er let nok at rette, vil der være nogen, der retter denne fejl. Så er spørgsmålet, hvor mange, der er “tilpas mange” – eksempel: Hvis man som et eksperiment oprettede en artikel om et emne, der på den ene side er ubetvivleligt relevant (for eksempel et statsoverhoved), og på den anden side ikke er ret mange, der egentlig ved noget om eller interesserer sig for (for eksempel en antik konge), ville man let kunne opleve at der bliver redigeret i artiklen mens den er ny, men at der sidenhen bliver ret stille om den.

En del steder har arkiver og museer gjort sig erfaringer med at have en wikipedianer gående i et kortere eller længere stykke tid. Udbyttet for både institutioner og Wikipedia har generelt været godt, så derfor er vi i Wikimedia Danmark særdeles glade for at et par centrale danske kulturinstitutioner har gjort sig tanker om at opslå resident-stillinger. Ulønnede – det er nok hvad man kan forvente, men hvem søger stillingen, hvis man skal tage en måned uden løn? Jeg er måske naiv, og måske er folk så vilde med praktikant-/intern-/resident-stillinger, at de lægger penge til side på forhånd, men måske skal vi over i at tænke på fonde og legater? Måske skulle nogen etablere et residentlegat? Måske skulle denne nogen være Wikimedia Danmark og/eller de relevante kulturorganisationer?

En anden sag: Kulturorganisationer – hvem er det? I Wikipedia-sammenhæng tales der om GLAM (galleries, libraries, archives and museums), hvad der nogenlunde svarer til den danske kultursektors ABM (arkiver, biblioteker og museer), men man kunne godt tænke sig en bredere vifte – hvad med Det Kongelige Teater, DR eller FDB?

Magnus Manske har frembragt en Wikipedia-widget-inator. Den kan sagtens gøres smukkere, men den virker og er ret sej. Første version er tabelbaseret, men jeg antager der vil komme noget CSS-kompatibelt snart. Som det ses, kan den benyttes i mange sammenhænge..

Stenalder on Wikipedia Stenalderen er den periode, hvor sten er det mest avancerede materiale til redskaber og våben. Stenalderen efterfølges af bronzealderen og jernalderen. Andre materialer, der anvendtes i stenalderen, er træ, knogler, tak, skind og plantefibre.. Wikipedia article CC-BY-SA-3.0. Image has an unknown license.

Runestenen Sdr. Vissing 1 on Wikipedia Runestenen Sdr. Vissing 1 er en dansk runesten fra den anden halvdel af 900-tallet. Den står i Sønder Vissing Kirke mellem Horsens og Silkeborg. Wikipedia article CC-BY-SA-3.0. Image license is CC-BY-SA-3.0-migrated.

Pornografi on Wikipedia Pornografi, ofte blot porno, (afledt af græsk: porne (prostitueret) og graphein (skrift)) er en betegnelse for billeder eller tekst, der grundet sit eksplicitte seksuelle indhold har til formål at ophidse eller stimulere erotisk. Pornoen skildrer og fremstiller seksuel aktivitet mellem voksne, ofte med særligt fokus på kønsorganerne og penetrationen, omend der også findes et stort marked for “blød porno”. Wikipedia article CC-BY-SA-3.0. Image license is CC-BY-SA-3.0-migrated.