Den startede sådan set allerede i går, hvor ældstebarnet kom hjem fra efterskolen og fortalte og fortalte og var i et herligt humør. Her til morgen så jeg så at politiet havde fået anmeldelse om en sort pakke i skoven – der er muligvis nogen, der har opdaget den cache, vi lagde ud i søndags. Senere i dag skal vi til kirkebasar i den engelske kirke, og så er der bestyrelsesmøde i Wikimedia Danmark. I morgen skal der (vistnok) høstes honning i skolebigården. Og så er der alt det, vi nok ikke når.
In other news: Det er træls, når der ikke bliver hentet affald.
Hvis enhver amatør kan lave en tv-station, er tv-stationerne jo nødt til også at blive amatører, n’est-ce pas?
Den Store Danske åbnede den 25. februar, og den 14. marts holdt vi generalforsamling i Wikimedia Danmark. Så er det jo oplagt at der er en sammenhæng, ikke? Nej – for timingen skal ses i en anden sammenhæng.
Sammenhængen er Wikimania 2010 – amerikaneren Mike Halterman var med i det fejlslagne arbejde for at få konferencen til Stockholm og siden til København, og da han så syntes, at han fået et godt kendskab til Danmark, satte han den 16. januar hjulene i gang for at få oprettet et dansk Wikimedia-chapter. Jeg havde allerede i februar ’08 foreslået at vi fik et chapter, men den gang kom vi ikke i gear. Det gjorde vi så i anden omgang, og der kan det da slet ikke udelukkes, at Den Store Danskes synlighed har hjulpet med, men der er ingen sammenhæng derudover.
At vi i pressen har fået en omtale som “Nu vil danske Wikipedia bide skeer med Gyldendal” og deraf afledte historier, kan nok tilskrives to faktorer: 1) Konflikt er godt nyhedsstof, og 2) de journalister og andre, der har skrevet om emnet, har ikke tilstrækkelig indsigt i Wikipedia og omegn. Det første kan vi ikke gøre meget ved; det andet bør være en højtprioriteret opgave for Wikimedia Danmark.
Hvis nu man går ind på et københavnsk museum og tager billeder af de udstillede værker, må man så uploade dem til Wikimedia Commons eller andre websites, hvor de kan risikere at blive genanvendt?
Nej, siger Statens Museum for Kunst: Det er tilladt at fotografere og filme til privat brug på museet uden brug af blitz, lamper og stativ.
Ja, siger Den Hirschsprungske Samling: Fotografering kun tilladt uden brug af blitz og stativ. Dog skal man også følge vagternes henstillinger, og “Mobiltelefoner skal være slukkede”, så man er nødt til at medbringe et ‘rigtigt’ kamera.
Kun med særlig tilladelse, siger Glyptoteket.
På Thorvaldsens Museum siger ja til privat brug, men giver generelt ikke tilladelse til optagelser, der skal bruges i kommercielt øjemed.
Nationalmuseet skelner mellem privat og professionel brug, hvor privat brug ikke er til offentliggørelse, mens professionel brug er med henblik på offentliggørelse. Mellemsituationen, hvor man tager et billede, som man så senere beslutter sig for at dele med alverden, findes ikke i museets optik.
Men hvordan stiller Wikimedia Commons sig så til spørgsmålet?
Kort fortalt er svaret, at museumsregler er en sag mellem museum og besøgende, og at det faktisk ikke kommer tredjepart ved, hvordan en aftale om adgang skal tolkes. Hvis en genstand ikke er ophavsretsligt beskyttet (f.eks. på grund af alder), må man gerne fotografere den, og man må selv bestemme, hvad man gør med billederne. Men det kan da blive interessant at se en sag, hvor et museum anklager en besøgende for kontraktbrud…
If so, please take a look at the English translation of the bylaws of Wikimedia Danmark. If something is jarringly wrong, please make a note on the talk page, in the comments here, or in an e-mail. TIA!
UPDATE:Thanks a lot!
er navnet på en forening, som vi regner med at stifte om en lille måned.
Og hvad skal man så med sådan en forening?
Foreningen kan være Wikimedia Foundations stemme i den danske debat om fri viden og frie medier, og samtidig være den danske stemme internt i forhold til Wikimedia Foundation.
Wikimedia Foundation, der står bag Wikipedia og en række andre projekter, er i sig selv bare en nonprofit-organisation med en lille gruppe ansatte. Denne organisation lever af bidrag (der er netop afsluttet en fundraiser, der gav 6 millioner dollars), men disse bidrag kommer ikke af sig selv – de kræver en synlighed, dels på nettet (no problem!), dels ude i den virkelige verden. En del af denne IRL-synlighed er lokale støtteforeninger, kaldet chapters, og dem er der p.t. 22 af. Nu er der taget initiativ til at få etableret et dansk chapter. Det bliver lidt spændende at se om vi får ideen til at flyve denne gang, men jeg synes da at det skal prøves.